Hej! Vi har netop udgivet en SteamOS-opdatering – vi er oppe på version 3.2 nu, og den er fyldt med gode opdateringer og forbedringer til Steam Deck.
OpdateringshastighedSpillere kan nu løbende justere skærmens opdateringshastighed i spillet. Standardindstillingen er 60 Hz (hvilket kan begrænses til 60, 30 og 15 FPS), men nu kan man også justere den ned til 40 Hz (med en billedhastighedsbegrænsning på 40, 20 og 10 FPS). Eller et andet heltal mellem de to indstillinger. Funktionen er god, når man skal finde den helt perfekte balance mellem billedhastighed, spilkvalitet og batterilevetid. Tip: Vi har erfaret, at 40 Hz som regel giver den optimale kombination af svartid, stabilitet og udjævning
*. Og man kan naturligvis gemme denne indstilling for hvert enkelt spil.
Blæserens funktionsmådeTeamet har arbejdet meget med blæserens funktionsmåde på Steam Deck, og denne opdatering har en helt ny OS-styret blæserkurve. Det betyder, at den generelt er smartere og kan reagere i forhold til, hvad der sker på og indeni Steam Deck, og er
mere stille – især i situationer med lavt forbrug. Vi har testet det grundigt og fortsætter med at arbejde på forbedringer, så fortæl os endelig, hvad du synes om det. Hvis du foretrækker blæserens gamle funktionsmåde, kan du altid skifte tilbage til den tidligere (BIOS-styrede) funktionsmåde under System > Indstillinger.
Andre ting og sagerSteamOS 3.2 indeholder også flere interne skærmopløsningsindstillinger, som spil kan vælge imellem, hurtig formatering af microSD-kort og lydforbedringer – den maksimale højtalerlydstyrke går nu endnu højere!
Stor tak til fællesskabet for at hjælpe os med at teste alle disse ændringer i OS-betakanalen. Der er mere information om denne opdatering i de fulde opdateringsnoter
her.
Remote Play TogetherDenne funktion er egentlig ikke en del af SteamOS 3.2-opdateringen (det er en Steam-klientopdatering), men det er stadig stort og noget, vi også har udgivet i dag.
Remote Play Together (funktionen, som lader en ven fjerntilslutte sig dit spil, som om personen sad på sofaen ved siden af dig) fungerer nu fuldt ud på Steam Deck. Dette inkluderer både hosting af og tilslutning til Remote Play Together-sessioner. Prøv et
understøttet spil – åbn hurtigmenuen for at komme i gang. Flere detaljer om dette og alle andre Steam-klientopdateringer kan findes
her.
*Mere nørdet information om ændring af opdateringshastigheden.
30 Hz = 33,33 ms/billede, og 60 Hz = 16,66 ms/billede. Men 40 Hz = 25 ms/billede. Så selvom det kan virke lidt kontraintuitivt, er 40 FPS præcis halvvejs mellem 30 FPS og 60 FPS, når det gælder opdateringshastighed, og som sådan føles det langt mere responsivt end 30 FPS. Generelt er det altid godt at have en meget stabil billedhastighed. Så det er bedre at have en klippefast hastighed på 40 Hz end at svinge mellem 42 og 48 Hz, især hvis skærmens opdateringshastighed er 60 Hz. Dette skyldes, at man faktisk kun får et nyt billede hvert 1/60-dels sekund, så hver gang man misser, får man et dobbelt billede, hvilket resulterer i rysten.
Så en klippefast billedhastighed på 40 FPS i spillet og en skærm med en opdateringshastighed på 40 Hz betyder, at hvert billede er et nyt billede, og det kan derfor føles mere jævnt end en ustabil billedhastighed med højere opdateringshastighed. Desuden kan en lavere fast billedhastighed være mindre krævende for systemet, og det sparer på batteriet. Selvom 40 Hz bruger mere batteri end 30 Hz, vil det bruge mindre end et spil, som er begrænset af en højere opdateringshastighed, samtidig med at det giver en subjektiv oplevelse af langt højere kvalitet.